Unter den Linden

Unter den Linden er Berlins storslåede boulevard med næsten to kilometer Preussisk storhedstid fra Brandenburger Tor ned til slotsbroen lige før domkirken. Det er kejsernes vej og på din første rejse til Berlin skal Unter den Linden stå øverst på din huskeseddel.

Boulevarden er en af Europas mest imponerende boulevarder. 60 meter bred, træer i 2 rækker, 1.5 kilometer lang. Den blev anlagt med flere formål. Den skulle være vejen, ad hvilken de kongelige kunne færdes ud og ind af byen. I mange år var det højre sport derfor reserveret kongelige. I kejsertiden måtte bliver for eksempel ikke benytte denne side.

Dernæst er avenuen også et udtryk for Berlins udfordring af Paris i kampen om at blive europas hovedstad nr. 1. I løbet af 150 år blev mange store imponerende bygningsværker opført. De fleste med kulturelle formål. Museer, universitet, bibliotek osv.. Det var meningen, at en tur ned ad Unter Den Linden skulle lade besøgende mærke en grandiøs stat, en overvældende magt. Unter den Linden har imponatereffekt.

Unter den Linden var staternes gade. I den ene ende boede Kejseren på sit slot, så kom Zeughaus med militæret, de store palæer til kongefamilien, hvor efter der var plads til opera og fremmede landes ambassader.

Selvom bygningerne i dag ser gamle ud – så er de det ikke. Området blev bombet kraftigt under krigen og i det afsluttende slag om Berlin blev der udkæmpet større slag i boulevarden med kampvogne og kanoner. I 1945 lå alt i ruiner. Idag er de mange bygninger er rekonstruerede. Typisk meget nøjagtigt  efter originaltegninger. Udvendigt fremstår bygningerne derfor troværdigt som historiske monumenter, men indvendigt har man i flere bygninger valgt at bygge mere moderne. – Mærkeligt nok er genopbygningen i store træk foretaget af det anti-imperialistiske Østtyskland, som ellers ikke var sen til at angribe de preussiske rødder som argument for egen eksistens.

Unter den Linden er en turistmagnet og antallet af postkort og souvinirbutikker er ganske utroligt. Tro os, når du har set den første har du set dem alle. Men det er her du finder postkortet, kruset, vimplen, platten, skeen, spillekortet, t-shirten, kasketten, tørklædet, tasken, dukken med ordet Berlin. Der er modeller af Brandenburger Tor til kaminen, til nøgleringen, til brevbunken til ingen nytte. Guidebøger og kort i læssevis. Altid åbent.

Sæt 45 minutter af til at vandre ned af Unter den Linden, hvis du ikke skal ind nogen steder. Men der kan sagtens gå det meste af en dag her, hvis du vil have museerne med. Der er ikke mange spisesteder på Unter den Linden. Hotel Adlon, små cafeer ved Parizer Platz, Dressler i nr. 39 er undtagelser. Et staldtips er studenterkantinen på Humboldt Universitetet som har indgang på sidefløjen ud mod Neue Wache. Billigt, travlt, støjende, studenterliv.