sejrssøjlen

Sejrssøjlen –  Siegessäule

Sejrssøjlen – Siegessäule er helt uundgåelig, hvis du er i Berlin med bil. Søjlen skyder i vejret midt i en den store 7 baners rundkørsel Grosser Stern midt i Tiergarten. Søjlen er fra 1864 til minde om sejren over Danmark i den dansk-prøjsiske krig. Vi mindes krigen mod tysker lidt anderledes, men her er vi på besøg hos sejrherren.

Da søjlen stod færdig den 2. september 1873 havde Prøjsien også slået Østrig i 1866 og Frankrig i 1879/1871 – så for ikke at have søjler over hele byen bliver Sejrsøjlen brugt som minde over alle tre sejre. Praktisk. Øverst på søjlen står den gyldne bronzeskulptur Victoria. En heftig dame på 8.3 meter høj og på 35 tons. Berlinerne omtaler hende gerne som Gold else – Guld Else.

Søjlen selv består af sandsten, der er dekoreret med forgyldte kanonrør erobret fra fjenden i de tre krige. Kigger man efter vil der altså være danske kanoner imellem. Den fjerde ring er pyntet med guirlander og blev tilføjet, da søjlen blev placeret hvor den står på Hitlers 50 års fødselsdag den 20. april 1939.

Søjlens fod består af 4 bronzerelieffer der viser de tre krige og den sejrrige indmarch i Berlin. Relieffet blev fjernet i 1945 på ordre af Franskmændene – men kom tilbage på Berlins 750 års fødselsdag i 1987. Både guld Else og kanonerne er forgyldt med bladguld, som er fornyet i 2010, hvor der blev fordelt næsten 2 kilo bladguld på statuen. Den stråler igen.

Man kan besøge søjlen gennem fire tunler, der blev bygget efter planer af Albert Speer i 1941. Albert Speer var Hitlers arkitekt. Søjlen bestiges af en stejl spiraltrappe med 285 trin, og er du i form kan du klatre helt til tops for et lille gebyr og nyde udsynet ud over Berlin og Tiergarten.

<< tilbage